ἀπύρετος[ῠ],ον,
A. free from fever,
Hp. Aph. 4.20 , Luc. Philops. 25 , POxy. 1582.9
(ii A.D.);not inducing fever,
δίαιτα
Hp. Art. 69
; βίος
Antiph. 226.6
;relieving fever,
ἀντίδοτος
Archig.
ap. Gal. 13.173 :— perh. to be read forἀπύρευτος f.l. in
Thphr. Char. 3.6 .